Corona retningslinjer

Retningslinjer for samtaler hos Atego

Så længe vi må leve med Coronavirus, påvirkes vores måde at tale

sammen på.

Jeg har derfor lavet disse forholdsregler - for at passe på dig, og for at passe på mig selv.


Jeg tilbyder dig samtaler

1. Telefon eller video (Zoom)

2. Fysisk møde på mit kontor i Hjallerup Udviklingspark. 

1. Telefon eller Videomøde

Jeg har god erfaring med telefonsamtaler, og flere kunder har efter samtalen givet udtryk for at det var en overraskende god oplevelse. "Som om jeg havde mere ro til at tænke over de stillede spørgsmål" udtalte en kunde sig.
Du kan stadig sende billeder og dokumenter til mig på mail.

I video-samtalen kan vi kan se hinanden, og vil jeg vise dig noget, kan jeg dele skærm. Når vi starter, modtager du et link på email, som du blot trykker på - og så er vi igang! Jeg bruger Zoom. 

2. Fysisk møde på mit kontor

Vælger du at besøge mig på mit kontor, kan du være tryg ved at vide at:


  • Jeg holder afstand, og håber du vil gøre det samme.
  • Jeg giver ikke håndtryk eller knus.
  • Jeg har håndsprit, som du opfordres til at bruge.
  • Jeg spritter overflader og dørhåndtag af før og efter dit besøg.
  • Jeg tilbyder dig fortsat kaffe/te/vand - du bestemmer dit svar.
  • Benyt gerne bag-indgangen ud mod Hicon eller min havedør i samme retning. På denne måde undgår du at skulle omkring Hjemmeplejens kontorer.
  • Du er velkommen til at bære mundbind, så gør jeg det samme.
  • Kontakt mig endelig, hvis du er i tvivl.


Du er altid fri til at vælge en ny samtaleform i forløbet.


Jeg glæder mig til samtalen!