En synlig og fortrolig sparringspartner for medarbejdere og ledelse

Fast Trivselscoach
I mig som Fast Trivselscoach får I en professionel samarbejdspartner, som er til stede på faste, aftalte dage. Medarbejderne lærer mig at kende, og ved, hvornår jeg er i virksomheden og oplever mig som en synlig og tryg sparringspartner, når behovet opstår.
Mange medarbejdere går længe alene med det, der fylder.
Ikke fordi de ikke vil tale om det – men fordi det kan være svært at åbne sig over for sin leder, en kollega eller de nærmeste.
Fordel ved en fremmed coach
Som Fast Trivselscoach kommer jeg udefra. Jeg er ikke en del af virksomhedens interne relationer og møder medarbejderne uden at være forudindtaget. Det gør det lettere at tale åbent om både arbejdsliv og privatliv, når de påvirker hinanden.
Ordningen tilpasses virksomhedens størrelse og behov – fra en halv dag om måneden til flere faste dage.
Medarbejderen får:
✔ En fortrolig sparringspartner med tavshedspligt.
✔ En erfaren coach, som hjælper medarbejderen med at skabe overblik, finde nye perspektiver og egne løsninger på de udfordringer, der påvirker trivslen – både på arbejdet og i privatlivet.
✔ En synlig og neutral sparringspartner, som medarbejderne lærer at kende og derfor lettere tager kontakt til.
Tryghed og fortrolighed
For at en samtale kan gøre en forskel, skal medarbejderen føle sig tryg.
Derfor er alle individuelle samtaler fortrolige.
Jeg har tavshedspligt og videregiver aldrig personlige oplysninger til ledelsen uden medarbejderens udtrykkelige samtykke.
Det betyder ikke, at ledelsen står uden indsigt.
Hvis en medarbejder ønsker det, kan vi sammen aftale, hvordan relevante oplysninger eller ønsker deles med lederen. På den måde bliver samtalen en støtte til både medarbejderen og samarbejdet.
Samtidig kan jeg give ledelsen generel sparring om trivsel, samarbejde og tendenser i virksomheden – aldrig om den enkelte medarbejders personlige forhold.
Særlige tilfælde
Hvis jeg under en samtale bliver bekymret for, om der kan være behov for anden eller mere specialiseret hjælp, opfordrer jeg medarbejderen til at kontakte egen læge.
Det gælder også, hvis der er tegn på stress, hvor et stressforløb hos mig kan være en del af hjælpen, mens lægen vurderer behovet for sygemelding eller anden behandling.
Ledelsen får:
✔ En erfaren sparringspartner i diverse personalesituationer og spørgsmål om trivsel.
✔ En Fast Trivselscoach, som kommer udefra og ser virksomheden med friske øjne. Det gør det lettere at få øje på mønstre, udfordringer og muligheder, som man let bliver blind for i en travl hverdag.
✔ En ordning, hvor de fleste medarbejdere har glæde af en fortrolig samtale, når behovet opstår. Kun i de tilfælde, hvor det giver faglig mening, anbefaler jeg et længere coach- eller stressforløb.
Sådan fungerer ordningen
En Fast Trivselscoach er en del af virksomhedens hverdag – uden at blive en belastning for driften.
Vi aftaler på forhånd, hvor ofte jeg kommer i virksomheden.
For nogle virksomheder giver en fast dag om måneden god mening. Andre har behov for en halv dag hver 14. dag eller en anden løsning. Ordningen tilpasses virksomhedens størrelse og behov.
På de aftalte dage er jeg fysisk til stede i virksomheden.
Booking til dagen
Medarbejderne kan selv booke en samtale hos mig. I virksomheder med produktion, kundebetjening eller arbejde i sjak planlægges samtalerne naturligvis, så de passer ind i den daglige drift.
Samtalerne varer typisk 45 minutter. Det er ofte nok til at skabe overblik, arbejde med de udfordring der fylder, eller finde nye konkrete veje videre. Nogle medarbejdere har glæde af en enkelt samtale, mens andre vælger at booke en ny tid, når behovet opstår.
Når jeg er i virksomheden, er jeg også til rådighed for sparringssamtaler med ledelsen.
Hvem er Bodil?
En Fast Trivselscoach skal være en person, som både medarbejdere og ledelse har tillid til.
Jeg har gennem mange år arbejdet som stresscoach, coach og underviser i danske virksomheder i overvejende Nordjylland. Det har lært mig, at mennesker og arbejdspladser er forskellige – og at løsninger derfor også skal være det.
Jeg møder mennesker med nysgerrighed, respekt og en tro på, at de fleste selv rummer løsningen, når de får den rette sparring.
Mit mål er ikke at gøre mennesker afhængige af coaching.
Mit mål er at hjælpe dem videre, så de igen oplever overblik, handlekraft og trivsel.

Sådan kommer vi godt igang
Et godt samarbejde starter med et møde, hvor vi sammen afklarer virksomhedens ønsker og behov.
Derfor begynder forløbet med, at jeg besøger jer:
✔ hilser på evt. andre i ledelsen og får et indblik i virksomheden og hverdagen
✔ bliver vist rundt, så jeg lærer arbejdspladsen at kende
✔ holder en kort fælles introduktion for medarbejderne, hvor jeg fortæller:
Når medarbejderne ved, hvem jeg er, og hvordan ordningen fungerer, bliver det langt lettere at tage kontakt, når ønsket om en snak opstår.
Introduktionen er selvfølgelig en del af samarbejdet og er inkluderet i prisen.
En Fast Trivselscoach kan blandt andet bidrage til:
✔ Hjælp, før små udfordringer udvikler sig til store problemer.
✔ Større trivsel, arbejdsglæde og bedre samarbejde.
✔ En synlig og fortrolig sparringspartner for medarbejdere og ledelse.
✔ Tidligere handling på udfordringer, før de udvikler sig til sygefravær eller langvarige personalesager.
✔ En sundere arbejdsplads – med bedre muligheder for at fastholde medarbejdere, mindske fravær og styrke virksomhedens resultater.
Pris
Et abonnement tegnes altid for 3 måneder ad gangen.
Det giver tid til, at medarbejderne lærer mig at kende, får tillid til ordningen og oplever værdien af en Fast Trivselscoach i hverdagen.
Alle virksomheder er forskellige. Derfor tilpasses ordningen efter virksomhedens størrelse og det ønskede antal dage.
Eksempel på en ordning:
Fast Trivselscoach – 1 dag hver 14. dag
✔ Fast tilstedeværelse i virksomheden
✔ Fortrolige coach-samtaler med medarbejdere
✔ Sparring med ledelsen efter behov
✔ Planlægning af samtaler i samarbejde med virksomheden, så de passer ind i den daglige drift
Pris fra 8.500 kr. pr. måned ekskl. moms og transport. Min. 3 måneder.
Ønsker I en mindre eller større ordning, sammensætter vi en løsning, der passer til jeres virksomhed.
Efter de første 3 måneder evaluerer vi sammen forløbet og beslutter, om ordningen skal fortsætte, justeres eller afsluttes.
Skal vi tage en uforpligtende snak?
Jeg kommer gerne forbi og fortæller mere om, hvordan jeg som Fast Trivselscoach kan fungere i netop jeres virksomhed.
Fakta:
En længerevarende stresssygemelding kan have store menneskelige konsekvenser – og være en betydelig udgift for virksomheden.
Beregninger fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)viser, at fravær som følge af stress koster danske arbejdspladser mindst 16,4 mia. kr. om åreti sygefravær og tabt produktion.
Flere rådgivningsvirksomheder og brancheorganisationer anslår samtidig, at en længerevarende stresssygemelding ofte koster en virksomhed 200.000-300.000 kr., når løn under fravær, produktionstab, oplæring og eventuel rekruttering medregnes.
Derfor vælger flere virksomheder at investere i en tidlig og vedvarende trivselsindsats.
ATEGO: Arbejdsglæde · Tillid · Energi · Glæde · Overskud
Atego v/Bodil Nielsen
mail: bodil@atego.dk
Tlf. 4054 2839
Hjallerup Udviklingspark
Erhvervsparken 2
9320 Hjallerup
CVR: 39927446
Copyright Atego 2018 © All Rights Reserved