Personer med en markant RØD profil udstråler selvtillid og styrke.
Den røde farve symboliserer handlekraft og selvfokus, og røde personer er især gode til at sætte gang i handlinger.
De har derfor en tendens til at søge indflydelse på andre, positionere sig og er drevet af en målrettet, viljefast og resultatorienteret tilgang til sociale samspil.
Nøgleord: Kraftfuld, målrettet, dynamisk, handlekraftig, driftig, selvstændig, bestemt, ambitiøs, hurtig, beslutsom, viljestærk, resultatorienteret, målbevidst, overbevisende, tidsbevidst og konkurrenceorienteret.
Personer med en markant rød profil har tendens til at søge indflydelse på andre, positionere sig og tage kontrollen med de økonomiske ressourcer eller symboler herpå.
De vil gerne have tingene gjort på deres egen måde og ønsker i bund og grund at have kontrol over tingene. De sætter pris på fakta og er ikke til så meget smalltalk.
Faktisk så kan de godt blive lettere frustreret, hvis tingene ikke sker i det tempo, de mener det burde ske i.
Kropssprog: Læg mærke til signalerne
De taler højt og kraftigt, og svarer hurtigt og spørger gerne på en udfordrende måde.
De har en tendens til at konstatere frem for at spørge - og taler mere end de lytter.
De foretrækker at være direkte og ”to the point”. De kan fremstå dirigerende og utålmodige.
De har typisk øjenbryn/pande rynket og smiler sjældent. De holder direkte øjenkontakt med den, de vælger at kommunikere med.
På en god dag...
kan personer med røde adfærdstræk være energiske, målrettede, dynamiske, handlekraftige, resultatorienterede og selvsikre.
De kan også være en anelse pågående og krævende.
Det falder dem naturligt at tage styringen og så er de særdeles konkurrenceprægede.
På en dårlig dag...
kan personer med røde adfærdstræk være utålmodige, fortravlede, dominante og selviske.
Hvis du genkender nogle af disse træk hos dig selv - eller andre, har du/personen helt sikkert noget rødt i din/sin personprofil.
Kontakt mig, hvis du er interesseret i at få lavet en personprofil.
Kilde: "Lær at forstå typen" fra e-stimate.