Udtalelser

tlf. 4054 2839

Udtalelser fra klienter efter stressbehandling

"I september 2018 gik jeg ned med stress. Jeg fik tildelt et forløb hos Bodil og takkede ja. Under dette forløb har Bodil formået at hjælpe mig tilbage til det gode liv igen. Jeg har med hendes hjælp fundet min livsglæde og troen på mig selv igen.

Jeg ønsker ikke for nogen at gå ned med stress men dette forløb har været en rejse. En rejse hvor jeg har fundet mig selv og fundet ind til mine livsværdier.

Tusind tak Bodil – du har været en fantastisk støtte for mig og jeg vil være dig evigt taknemmelig."

                                                                                                                           

                                                                                                                                        Marie Vognsen, salgssupportassistent

"I forbindelse med en stressede periode er jeg blevet coachet af Bodil og det burde alle prøve!

Bodil er noget at det mest fantastiske menneske, der på blot få minutter kan sætte sig ind i ens situation og tilpasse hendes coaching til den enkelte person. Hun er indlevende og utrolig motiverende, som giver en lyst til at arbejde endnu hårdere for at komme ud af ens stress situation. Jeg er blevet coachet både over telefon men også face-to-face og begge dele har været super godt. Hun har en yderst rolig stemme, der påvirker én til at slappe virkelig af og hun giver én tid til at tænke og komme med de svar, som kan være svære at grave frem.

Så jeg vil give Bodil mine allerbedste anbefalinger – hun er simpelthen fantastisk!!!"

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                   Signe Holm, projektkooridnator

"At jeg tog kontakt til Bodil, for at bede om hjælp til at bearbejde den stress, jeg led under, er nok en af de absolut bedste beslutninger, jeg har taget i mit liv. Og det var en beslutning, jeg tog, da jeg ikke længere var i stand til at kende forskel på op og ned, ret og vrang. Hun samlede mig op - og hun samlede mig op helt fra starten af, da jeg ringede til hende, og hvor jeg faktisk ikke ved, hvad jeg sagde. Jeg blev modtaget med lige dele professionalisme og menneskelig omsorg og kunne med det samme mærke, at her kunne jeg trække vejret og være mig selv.


 Jeg var på dette tidspunkt på randen til at sige mit job op. Uden at vide hvordan jeg derefter skulle tjene til dagen og vejen. Men jeg var i tvivl om det egentlig var mit arbejde eller mit privatliv der fyldte mest i bægeret? Jeg havde fuldstændigt mistet overblikket, og jeg tror min hjerne kørte på de sidste dråber fra reservetanken. Jeg var så stresset, at jeg ikke længere kunne tage en fornuftig beslutning eller tage vare på mig selv. Jeg kørte som en død maskine gennem de daglige rutiner, og jeg bilder mig selv ind, at jeg stadig tog mig af mine børn. Det var heldigt, at de var halvstore og selvstændige og kunne tage vare på sig selv. Jeg kan huske, jeg faldt i søvn bag rattet flere gange på vej hjem fra arbejde en dag. Hver gang jeg holdt for rødt, faldt jeg simpelthen i søvn - min krop slukkede - og jeg vågnede hver gang ved, at dem bagved dyttede. Det var en køretur på 6 kilometer gennem Aalborg. Da jeg kom hjem, lagde jeg mig i min seng. Der blev jeg liggende de første 14 dage. Jeg husker ikke ret meget fra de 14 dage. Små glimt af at jeg græder og min mand, der forgæves prøver at trøste mig. Jeg kunne ikke rigtig bevæge mig - jeg havde ingen kræfter.


Bodil tog mig ved hånden og ført roligt og trygt ud gennem den tykke tåge, der havde lagt sig om mit liv. Hver gang jeg sank sammen eller følte modstand (jeg følte tit modstand!), tog Bodil over med sin rolige facon og sin meningsfulde måde at styre samtalen på, og så lettede tågen en smule mere. Hver gang jeg havde skulket eller ikke lavet mine “lektier”, blev jeg rummet og hjulpet videre. Jeg gik vist aldrig fra et møde uden en eller anden lille lektie? En konkret eller kreativ ting, jeg skulle forholde mig til til næste gang. Og disse konkrete ting, f.eks på et tidspunkt at skrive mit eget eftermæle, var altid utrolig meget mere spændende end jeg kunne forestille mig, når jeg først kom i gang med dem? (Opgaverne giver SÅ meget mening! ;-) Og den feedback jeg fik på mine opgaver, fordoblede altid udbyttet, selvom jeg allerede var nok så tilfreds med det, jeg selv havde erkendt eller erfaret.

 

Bodil hjalp mig til at få ryddet op i mit liv. Altså i alle de tankemønstre og vaner og og følelser, der fylder det meste af mit liv. Og der blev smidt en del på lossen. Og der blev masser af plads til at sætte nye, smukke “ting” på bordet, der fyldte mig med positiv energi. Som min familie, venner og kolleger også kunne nyde godt af. Efter endt stress-forløb hos Bodil tog jeg imod et tilbud, om at lave en E-stimate personlighedstest sammen med hende. Jeg har almindeligvis meget skepsis omkring den slags, men jeg må indrømme, at dette var en grundig og dybdegående test, Bodil brugte meget energi på at coache mig på resultatet, der igen efterlod mig meget klogere på mig selv og mine medmennesker. For med E-stimate personlighedstesten bliver du ikke bare skarpere på hvem du selv er, men i høj grad også f.eks dit samspil dine arbejdskolleger. Jeg forstår nu i højere grad, hvorfor mine kolleger reagerer, som de gør, når vi er i dialog med hinanden - og jeg er blevet langt mere rummelig, og det hjælper mig og mit team på daglig basis. Og måske det perfekte tidspunkt, at arbejde med dette redskab, når man er kommet helskindet gennem et stressforløb, og pludselig synes himmelen er mere blå og fuglene synger så smukt så smukt?


Jeg blev forstandigt og også kærligt ført ud gennem tågen, og der er faktisk et liv før og efter stress. Hvis der skal siges noget godt om stress, kan det være, at man, når man slipper helskindet igennem stress, kommer ud på den anden side som et mere selvbevidst menneske. Jeg er blevet bevidst om mine egne værdier, kommet i tæt kontakt med mine følelser, fundet ud af at bruge mine styrker på en meget mere hensigtsmæssig måde, så jeg nu faktisk rigtig godt kan lide mig selv (det er jeg ikke sikker på, jeg kunne førhen?) og er blevet bedre til at passe på mig selv. Jeg har lært at passe på og værdsætte dem, der er mig allerkærest, og jeg føler mig dybt taknemmelig. Det har været en vild process, når jeg nu kan se det i bagklogskabens klare lys! Men jeg tror ikke, det er noget man lige selv kan ordne.

 

Stress er meget mere alvorligt end man måske selv er klar over, når man er stresset. Man kan lide både psykisk og fysisk skade for livet. Specielt hvis man ikke modtager den rette hjælp. Har du brug for, eller kender du en, der har brug for professionel hjælp, kan jeg kun anbefale at tage kontakt til Bodil. Her er du i de sikreste hænder, jeg kan forestille mig. Jeg kunne ønske jeg havde taget kontakt til Bodil bare lidt før, end jeg gjorde - så havde jeg sparet mig selv og min familie for en del smerte."

                                                                                                                                                           Charlotte, folkeskolelærer

Bodil Nielsen er stresscoach og konsulent med øje for trivsel på virksomheder.  Geografisk rækker hun Dronninglund, Hjallerup, Brønderslev, Frederikshavn, Sæby og Aalborg

CVR nummer: 3992 7446

Arbejdslyst

Trivsel

Energi

Glæde

Overskud

Copyright Atego 2018 © All Rights Reserved

Atego v/Bodil Nielsen

Tlf. 4054 2839

bodil@atego.dk

 

Hjallerup Udviklingspark 2, 19

9320 Hjallerup

 

 

 

 

Find Atego v. Bodil Nielsen på Facebook